Nørreskov Bakke 28, 8600, Silkeborg
[email protected]
86 82 16 66

Økonomikonsulenter søges

Da en af vores dygtige økonomikonsulenter, Poul Østergaard, har fået arbejde ved SEGES pr. 1. september 2017, og vi dertil har støt stigende kundetilgang, søger vi snarest muligt to nye økonomikonsulenter.

Vi forestiller os, at ansøgere har relevant uddannelses- og erhvervsmæssig erfaring med rådgivning vedr. landbrugsregnskaber, er ansvarsfulde og vellidte blandt kunder og kolleger.

OPGAVERNE:

  • Rådgivning og sparring inden for driftsøkonomi, herunder strategisk udvikling, budgettering, investering og finansiering, generationsskifte, ejendomshandel mv.
  • Skattemæssig rådgivning
  • Aflevering af årsrapporter og skatteregnskaber

VI TILBYDER:

En arbejdsplads med stor frihedsgrad, medindflydelse og fleksible arbejdsforhold, hvor aktivitetsniveauet er højt og de faglige udfordringer mange. Du får dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer samt mulighed for udvikling og opdyrkning af speciale gennem efteruddannelse og dagligt arbejde. Løn efter aftale og kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

ANSØG SENEST DEN 15. AUGUST 2017:

Ansøgning vedhæftet CV og relevante oplysninger sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mrk. ”Ansøgning”. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os ret til at ansætte, når de rigtige kandidater findes.

SPØRGSMÅL?

Du er velkommen til at kontakte: Direktør Keld Th. Sloth, tlf. 2142 4991, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

OM OS:

Danmarks største private revisionsfirma med speciale indenfor landbrug. Vi er pt. 30 ansatte med et kundegrundlag på ca. 800 kunder heraf ca. 90 pct. Landbrugskunder og vi vækster fortsat. Vi møder vores kunder i øjenhøjde og vægter den gode og reelle rådgivning højere end mersalg og arbejder for løsninger tilpasset den enkelte kundes behov. Vi er til for kunderne - ikke omvendt.