Friplads til børnepasning

Ansøgning om hel eller delvis friplads i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skolefritidsordning skal indgives inden betalingen for pasningen forfalder - helst inden 1. januar 2015.

Der kan ikke søges om friplads med tilbagevirkende kraft. Der søges på baggrund af ens forskuds-skema for 2015. Ansøgningsskema findes på kommunens hjemmeside, og der skal søges digitalt via kommunens hjemmeside.

Har en familie en samlet indkomst før private renteudgifter, pensionsfradrag og ligningsmæssige fradrag i 2015 på maks. 509.700 kr. kan der søges om hel eller delvis friplads. Er indkomsten under 164.101 kr. er der 100 pct. friplads.

Ved opgørelsen af indkomsten til brug for ansøgning om friplads er der begrænsninger i afskriv-ningerne på maskiner og bygninger.

Er man uberettiget blevet tildelt hel eller delvis friplads, skal der ske tilbagebetaling til kommunen. Som noget nyt fra 2016 vil man af kommunen blive tilbagebetalt evt. for meget betalt beløb til pasning af børn. Det kræver dog, at man har søgt en hel eller delvis friplads til børnepasning.

Kontakt os

  • Nørreskov Bakke 28, 8600, Silkeborg
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • 86 82 16 66
Søhøjlandets Regnskabskontor tilbyder udarbejdelse af regnskaber samt rådgivning indenfor finansiering, skat, driftsøkonomi, budgettering, social rådgivning, ejendomshandler, gårdråd/bestyrelser, miljørådgivning samt planteavlsrådgivning mv.

Copyright © 2020 Søhøjlandets Regnskabskontor. Alle rettigheder forbeholdt