Hvad sker der med renten

Vi bevæger os i historiske lave renter i disse måneder, og en række hændelser inden for kort tid, har trukket de helt store overskrifter i pressen, f.eks. i form af: ” Negativ rente på F1 lån” og ”1,5 pct. rente i 30 år en mulighed”. Situationen har skabt moderat panik hos både almindelige låntagere og realkreditinstitutterne, der ikke helt ved hvordan de skal håndtere situationen. Men hvad er det, der sker?

BAGGRUND

Det hele bunder grundlæggende i at den europæiske økonomi bevæger sig afsted i slæbegear. Væksten er lav, arbejdsløsheden høj og inflationen faldende og har på det seneste reelt været negativ – dvs. deflation. Den Europæiske Centralbank – ECB – har sænket renten igen og igen for at få gang i hjulene. Lige lidt har det hjulpet. Seneste skridt har derfor været at starte seddelpressen. Opkøb af stats- og realkreditobligationer i markedet for 60 mia. euro om måneden, svarende til svimlende 8.200 mia. kr. frem til september 2016 – og en indikation om at fortsætte hvis ikke dette er nok.

I Schweiz har de længe kæmpet for at holde et loft på deres franc på ca. 6,2 kr. Mens turbulente vinde har blæst over Europa har den schweiziske franc været en sikker havn, hvor man kunne placere sine penge. 15. januar opgaven schweizerne dog kampen – til stor overraskelse for mange. Resultatet udeblev ikke. Francen steg umiddelbart 18 pct. og er ved at finde et nyt leje på den gode side af 7 kr. Men nervøsitet præger nu francen, og det der før blev betragtet som sikker havn, er pludselig forbundet med en vis usikkerhed. Konsekvensen er at investorer kigger efter andre produkter på hylden. Her topper danske stats- og realkreditobligationer som noget af det mest populære. Resultatet er at prisen presses op og renten ned.

De danske obligationers popularitet gavner alle os låntagere. Men samtidig sætter det grå hår i hovedet på vores nationalbank. Kronen bliver for stærk. Fastkurspolitikken, som Schlüter i sin tid indførte overfor d-marken, siger at kronen skal holde sig i et bånd på 2,25 pct. på hver side af 7,46 kr. pr. euro. Når udlandet køber danske obligationer må de først veksle til kroner. Efterspørgslen efter kronen er derfor steget. Når efterspørgslen på noget stiger betyder det alt andet lige at prisen også vil stige. Således også danske kroner. Vores nationalbank kæmper imod. De har flere våben at bruge, for at holde kronen nede. Dels trykker de en masse kroner, som de sælger i markedet og dels sænker de indlånsrenten. Ved at sænke renten gør de investering i danske kroner mindre attraktivt og letter den vej presset på krone. Seneste våben der er fundet frem i kælderen, er et stop af salg af nye statsobligationer. Tanken er, at når man fjerner en vare på hylden, vil der komme færre kunder i butikken. Til gengæld vil vi så opleve stigende efterspørgsel efter de varer der så er tilbage. I dette tilfælde realkreditobligationer.

HVAD SKAL JEG SÅ GØRE VED ALT DET HER?

Som udgangspunkt skal du følge din strategi. Er den at ligge i kort rente, så fortsæt med det. Der skal ikke opsiges lån her og nu for at ligge om i en anden type kort rente. Bliv i F1, F3, cibor eller hvad du nu er i. Næste gang lånet skal refinansieres, skal du overveje om det er det rigtige lån.

Har du allerede fast rente i 3,5 eller 4 pct. obligationer? Du kan med fordel lægge om til 2 pct. fast i 30 år, hvis du kan få den tæt på kurs 100. Som altid skal man sikre sig at størrelsen af den serie, man går ind i er stor nok. Da der blev opsagt rekord mange realkreditlån inden første februar med henblik på omlægning, tyder det ikke på at det bliver et problem for 2 pct. lånene.

Ønsker du at komme over i fast rente – evt. på en del af gælden. Nu kan måske være et godt tidspunkt, hvis du kan få en 2 pct. obligation tæt på kurs 100. Du skal dog altid være opmærksom på omkostningerne på de lån, der skal omlægges. Der kan være betydelige kurstab, hvis man går ud af rentetilpasningslån på andre tider end refinansieringstidspunktet.

Har du swaps. Hænger du i en fastrenteswap, er det ikke nu du skal lukke den. Bid i det sure æble og betal det den koster. Kommer der en korrektion op i renten hen over sommeren, kan man overveje om der skal laves en modforretning.

HVAD HVIS FASTKURSPOLITIKKEN BRYDES

Efter den schweiziske nationalbank droppede loftet på francen, har der visse steder været spekulationer om det samme kan ske i Danmark. Det er usandsynligt – men usandsynlige ting er før sket på bagkanten af finanskrisen. Det schweiziske loft og den danske fastkurs kan ikke helt sammenlignes. I Schweiz var det netop kun et loft – indført af den schweiziske nationalbank og derfor kun den til at forsvare det. Den danske fastkurspolitik har i næsten 30 år holdt kronen fast til euroen og før det d-marken. Ud over en mange årig fast kurs, har vi i Danmark også den europæiske centralbank i ryggen. De er forpligtiget til at komme os til undsætning, hvis der er fare på færre. Kronen har derfor væsentligt større kræfter i ryggen, end den schweiziske franc havde.

Hvis fastkursaftalen alligevel brydes, vil det sandsynlige scenarie være en meget hurtigt stigende kurs på kronen. Hvis det bliver et varigt fænomen vil det have stor betydning for vores eksport og import. Pludselig vil vi have meget sværere ved at sælge ting til udlandet, mens ting vi køber vil falde i pris. Det vil have indflydelse på landbrugets afregningspriser og på tilskud fra EU. Hvis man har lån i euro vil det betyde at restgælden vil falde – i kroner. I sådan en situation kan det derfor være hensigtsmæssigt at få omlagt sine euro-lån til danske kroner.

Et scenarie kan også være at kronen vil stige kortvarigt – måske nogle få timer før der igen kommer styr på den. Der vil derfor ikke være tid nok til at få omlagt sit lån, før kronen er på plads igen. I sådan et tilfælde vil en mulighed være at få afdækket en gevinst ved at åbne en terminsforretning. Efterfølgende vil man så have god tid til at få omlagt sit euro-lån og samtidig lukke terminsforretningen med tilhørende gevinst. Skal man udnytte dette scenarie, kræver det man på forhånd har rammerne klar til at åbne en terminsforretning. Dette skal klares med ens pengeinstitut.

MULIGHEDERNE ER MANGE

Spørgsmålene kan være endnu flere. Hvis du kontakter din økonomikonsulent, kan vi tage en snak om netop din situation.

Kontakt os

  • Nørreskov Bakke 28, 8600, Silkeborg
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • 86 82 16 66
Søhøjlandets Regnskabskontor tilbyder udarbejdelse af regnskaber samt rådgivning indenfor finansiering, skat, driftsøkonomi, budgettering, social rådgivning, ejendomshandler, gårdråd/bestyrelser, miljørådgivning samt planteavlsrådgivning mv.

Copyright © 2020 Søhøjlandets Regnskabskontor. Alle rettigheder forbeholdt