Overholdes krav til fakturaer ikke medfører det mistet fradrag og momsrefusion

Mangelfulde fakturaer kan have store konsekvenser. Det bevidner retspraksis tydeligt, hvor der i et utal af tilfælde er nægtet fradrag for en købt ydelse, eller nægtet refusion af moms. Denne situation kan være en bekostelig affære, og er faktisk nem at undgå. For at sikre sig selv bedst muligt rummer lovgivningen en række krav til en fakturas indhold.

 

EN FAKTURA SKAL INDEHOLDE FØLGENDE:

  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, som identificerer fakturaen
  • Sælgers momsregistreringsnummer. (CVR-nr.)
  • Sælgers navn og adresse
  • Købers navn og adresse
  • Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udsendelsesdato (fakturadato)
  • Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats
  • Det momsbeløb der skal betales.

 

Ved levering af varer eller ydelser, hvor der skal betales afgift i et andet EU-land, kan oplysninger under de sidste 3 nævnte punkter undlades på fakturaen, hvis afgiftsgrundlaget for de leverede varer eller ydelser i stedet angives under henvisning til mængden eller omfanget af disse varer eller ydelser samt deres art.

Det er endvidere vigtigt, at hvis du handler med egne kontrollerede selskaber og lignende, at du ved en eventuel konflikt med skattevæsnet kan dokumentere, at du reelt har udført, eller fået udført et stykke arbejde/ modtaget en ydelse mv.

Kontakt os

  • Nørreskov Bakke 28, 8600, Silkeborg
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • 86 82 16 66
Søhøjlandets Regnskabskontor tilbyder udarbejdelse af regnskaber samt rådgivning indenfor finansiering, skat, driftsøkonomi, budgettering, social rådgivning, ejendomshandler, gårdråd/bestyrelser, miljørådgivning samt planteavlsrådgivning mv.

Copyright © 2020 Søhøjlandets Regnskabskontor. Alle rettigheder forbeholdt