Stå sammen og kæmp mod pesticidforbud
Kommuner landet over arbejder i disse måneder med indsatsplaner for drikkevand. Planerne kan få voldsomme konsekvenser for mange landmænd, der kan imødese et sprøjteforbud på deres arealer. De kan i værste fald miste deres levebrød.
Lige nu er der stor opmærksomhed om, hvad der sker i Aarhus Kommune i forbindelse med deres indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse med planer om ekspropriation af landbrugsjord på udvalgte arealer - og forbud mod ellers godkendte sprøjtemidler. Kommunen går hårdt til værks og er i gang med sin tredje indsatsplan, som lige nu er i høring.
På den baggrund holdt Søhøjlandets Regnskabskontor den 21. juni 2017 et møde om denne problemstilling, der kan blive aktuel for landmænd i hele landet.
Der var indlæg ved en række eksperter på området, som fortalte om den faglige baggrund, de juridiske aspekter samt konsekvenserne for den enkelte landmand, der bliver ramt, fordi han ikke må dyrke sin jord optimalt.
Temaet for mødet var, om kommunerne overskrider deres beføjelser i forsøget på sikring af rent drikkevand. Indlægsholderne var generelt enige om, at det er tilfældet – og at det er vigtigt, at gå op imod systemet og at stå sammen i landbruget om modstanden.
TILSIDESÆTTER FAKTA
Miljøkonsulent Jens Elvstrøm forklarede, at alle kommuner er pålagt af staten at udarbejde indsatsplaner for områder, der er ”særligt følsomme”.
- Men problemet er, hvordan man definerer områder til at være særligt følsomme. Her er fakta og faglig viden tilsidesat til fordel for frygt og holdninger.
- Aarhus Kommune har valgt at se bort fra den godkendelsesmodel, der er for pesticider. En model som sikrer, at der ikke sker en forurening af drikkevandet.
- Aarhus kommune har valgt, at nitratfølsomme områder pr. automatik også er pesticidfølsomme, hvilket overhovedet ikke giver mening og sammenhæng.
- Kommunen konstruerer deres egen version af grundvandsbeskyttelse uden at have styr på fagligheden, og de udarbejder deres egen praksis på landbrugsområdet.
- At der findes pesticider under en gammel losseplads, er ikke ensbetydende med, at der er forurening af grundvand alle andre steder, sagde Jens Elvstrøm.
DEN GRØNNE MAFIA
Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, tog samme tråd op i sit indlæg:
- Vi har et såkaldt VAP-system, der overvåger om de godkendte pesticider trods forventningerne ikke er tilstrækkeligt nedbrudt. Det er et fantastisk godt feedback-system til godkendelsessystemet.
- Når VAP siger, at der ikke er et problem, så undrer det os, at ikke flere stemmer i.
- I Danmark er alle pesticider underlagt en meget streng godkendelsesprocedure, og hvis et pesticid ikke kan overholde de skrappe krav eller tærskelværdierne, så tilbagetrækkes det eller der kommer begrænsninger.
- Kommunernes juridiske adgang til at forbyde pesticider mener jeg er kraftigt overvurderet. Udgangspunktet er, at denne kompetence henhører under Miljøstyrelsen. Det nytter ikke noget, at kommunerne, godt hjulpet af den grønne mafia, hele tiden tænker i usaglige pesticidforbud, når der ikke er noget at komme efter. Hvis de er så bekymrede kunne de jo passende starte med at lave ekstraordinær monitering, sagde Nikolaj Schulz.
MAN SKAL SLÅ FRA
Budskabet på mødet var, at man som ramt lodsejer skal slå fra sig og tage kampen op mod systemet, selv om det kan virke svært.
Advokat Uffe Baller fra Interlex Advokater sagde, at det er vigtigt at væbne sig med fagligt belæg og gode juridiske argumenter i disse sager.
- Det er vigtigt at have gode rådgivere og advokater ved sin side, for hvis man står alene, kan man let risikere at blive tromlet. Det kræver viden og mod at tale systemet imod.
- Når først planen er vedtaget, er det et langt, sejt træk, sådan som systemet fungerer, og det koster blod, sved, tårer og penge at gå op mod dette system.
Advokaten omtalte udfordringerne ved ekspropriation af en brugsret, som kan være svær at udmåle i penge.
Han understregede, at indsatsplanerne ikke kan påklages, men at der kan klages over de enkelte påbud.
Det blev påpeget, at rådighedsindskrænkningen også vil påføre værditab på bygninger i forbindelse med et evt. salg.
FORTÆL JERES HISTORIE
Kommunikationschef Christian Ingemann Nielsen fra Bæredygtigt Landbrug sagde, at det er enormt vigtigt, at hver enkelt landmænd går ud og fortæller, hvordan virkeligheden er.
- Jeg ved godt, det er op ad bakke og svært at trænge igennem, men det må ikke få os til at give op og blive passive.
- Vi hører så mange ”skurkehistorier” om landbruget i medierne, og det er vigtigt, at I står frem og fortæller, hvordan virkeligheden er. Og husk de sociale medier, det er vigtigt at være med her.
- Nogen vi sige til jer, at I jo bare kan blive økologer. Men I har jo ikke selv valgt den økologiske vej, og økologi – det er ikke noget, man bare lige skifter over til.
- DET ER NYTTELØST
Christian Ingemann Nielsen sagde, at følelserne og de politiske principper har taget over, og at det nu gælder om at få fakta på banen.
- Sprøjteforbud ændrer absolut ingen ting. De pesticider, i bruger, de ender aldrig i grundvandet. Vores drikkevand er rent, og det skal det selvfølgelig være, det mener vi alle. Men det bliver på ingen måde renere af det her. Det er jo totalt nytteløst med en indsats mod pesticider, der ikke lander i grundvandet.
- Det er vigtigt, I påpeger, at I ikke er forureningskilden. De pesticider, der anvendes korrekt af det moderne landbrug, er godkendte midler, der opløses i det øverste jordlag. De når aldrig ned til grundvandet.
- De ganske små pesticidrester, der er fundet visse steder, er mere end 25 år gamle, og det er udfasede midler, i øvrigt anvendt meget af vandværker og DSB.
Christian Ingemann Nielsen henviste til professor i miljøkemi Nina Cedergreen, Københavns Universitet, og citerede hende for at sige, at ”der er mere gift i en kop kaffe, end der er i alt det vand, man drikker gennem et helt liv”.
- De siger lidt om, hvor vi er med denne problemstilling, sagde han.
KAN IKKE UDVIKLE BEDRIFTEN
Mødet blev rundt af med et indlæg af én af dem, der bliver ramt af kommunens pesticidforbrug, 34-årige Brian Munk Nielsen, der driver landbrug på I/S Tandergård ved Mårslet sammen med sin far og sin onkel. De har 2000 søer på to ejendomme og driver 470 hektar. Heraf er de 190 hektar omfattet af indsatsplanen.
- Vi vil gerne videreudvikle bedriften, men det er svært med de begrænsninger, der lægges på os. Vi er låst fast, og det kan få betydning i forbindelse med generationsskifte og kreditsituationen. Vi forstår det ikke, for den måde vi driver vores landbrug på, skader ikke grundvandet. Vi forstår heller ikke, hvad der ligger bag udpegningerne, som har ændret sig hen over tid.
Brian Munk har netop været på Christiansborg sammen med andre landmænd, hvor de fik foretræde for miljø- og fødevareudvalget.
- Vi fortalte om vores situation og fagligheden i det her, og der blev lyttet. De var meget interesserede og forundrede, de kendte ikke rigtigt noget til det. Vi fik stukket noget information ind på Christianborg, og de blev opmærksomme på, at Aarhus går enegang i det her. Sagen bliver nu bragt op for miljø- og fødevareministeren.
- Der var også stor fokus på, at pesticidaftalen nu netop er i hus med et bredt flertal, og at det så ikke harmonerer med, at man med det her undergraver denne aftale.
- Jeg tror og håber på, at fornuften og fagligheden ender med at sejre, så vi kan drive det landbrug, vi skal, og jeg håber, at Christiansborg-politikerne måske vil prøve at kigge lidt ud i landet og se, hvad der sker i virkeligheden, sagde Brian Munk Nielsen.